Husk restværdien ved finansiel leasing

Et eksempel på, at man stadig skal være meget opmærksom, er nedenstående eksempel, som er trukket direkte ud af FindLeasing.nu på to flexleasing tilbud med nøjagtig samme vilkår på den “samme” BMW 3-serie hentet hjem fra Tyskland.

Begge tilbud er med en periode på 36 måneder og en udbetaling på 68.750 kr. Men mens den dyre forhandler forlanger 5.500 i månedlig ydelse og opererer med en restværdi på 106.000 kr., så forlanger den billige forhandler kun 4.800 kr. i månedlig ydelse og opererer med en restværdi helt nede på 86.657. Over 36 måneder er forskellen i totalomkostninger 44.543, hvilket svarer til 13,5 procent.

– Dette er et rigtig godt eksempel på, hvor forskelligt forhandlerne sætter priserne, og også et eksempel på, at det er vigtigt at holde ekstra øje med restværdien. Restværdien er vigtig, da en for høj restværdi kan resultere i uventede overraskelser efter endt leasingperiode, fordi salgsprisen ligger under restværdien.

Forklaring: Er man bundet op på en restværdi hos den ene forhandler på 106.000 kr., og bilen kun kan sælges for 86.657 kr. som den anden forhandler forlangte, vil man som leasingtager få en efter regning på 19.343 kr. af leasingselskabet når leasingaftalen er udløbet da bilen “måske” umuligt vil kunne sælges for 106.000 kr.

HUSK PÅ.

De fleste finansielle flexleasing tilbud er inkluderet med fri kilometer. Det også korrekt at tilbuddet inkluderer fri kilometer. Man bør dog altid have i mente, at jo længere der køres i sin bil desto mere falder værdien. Så når man selv skal sælge bilen videre til restværdien, burde man nok sætte en begrænsning for sit kørselsbehov, for dermed at sikre bilen holder markedsprisen. Lægger man mærke til de tilbud hvor forhandleren selv tilbyder eller indestår for restværdien (oprationel leasing), er tilbuddet oplyst med et vis antal kilometer, da forhandleren ikke vil risikere at skulle stå for et potentielt tab. Ønsker forbrugeren sig flere kilometer betyder det højere månedlig ydelse eller udbetaling, så der afskrives til en mere realistisk restværdi.

Ønsker du uvildig hjælp til at gennemgå dit leasing tilbud, så tjek denne side