Kan iværksætteren få finansiering i banken?

Jeg møder mange iværksættere og nystartede virksomheder, som ikke kan opnå finansiering i bankerne og derfor må forsøge andre kanaler.

Men kan det overhovedet ikke lade sig gøre at opnå finansiering i banken?

Jo, det kan det, men det er et nåleøje og det kræver, at man forbereder sig på mødet og dialogen med banken og det er nok her at mange iværksættere glemmer at gøre deres hjemmearbejde.

Jeg vil her prøve at give nogle fif til, hvordan man forbedrer sine chancer for at få finansiering i banken:

  • Forberedelse
    At man er godt forberedt lyder måske som en selvfølge, men vigtigheden af at være godt forberedt, kan ikke understreges nok. Du har typisk kun en chance for at overbevise bankrådgiveren om at yde finansiering. Hvis du ikke er godt forberedt, har du spildt bankrådgiverens tid, så hvorfor bruge mere tid på dig?
  • Få udarbejdet en forretningsplan.
    Jeg har mødt mange iværksættere, som ikke har fidus til at lave en forretningsplan. De har den i hovedet og er selvfølgelig klar på at fortælle den til alle de møder. Det er bare ikke godt nok. Bankrådgiveren får mange henvendelser fra iværksættere, som gerne vil have finansiering. Bankrådgiveren vil have mulighed for at gennemlæse din forretningscase, før han/hun evt. bruger tid på et mødes med dig.
    Brug en af de skabeloner der ligger på nettet fx. på startvaekst.dk, så er du sikker på at du kommer hele vejen rundt (men slet de afsnit der ikke er aktuelle)
  • Få udarbejdet et budget
    Et budget er meget taknemmeligt og et start budget bliver sjældent i nærheden af at være korrekt. Det viser dog, at du har forholdt dig til dine indtægter og udgifter.
    Mange revisorer tilbyder et par timers gratis rådgivning til iværksættere. Gør brug af det, send dem budgettet på forhånd og få deres kommentar, så er de værste fejl sandsynligvis udryddet.
  • Få sparring
    Ikke (kun) hos de tre F’er family, friends and fools, men find flere i dit netværk, som kan give dig kvalificeret og ærlig modspil. Brug det lokale iværksætter rådgivning, det er typisk gratis. Forhold dig til deres respons og vurder om din forretningside skal korrigeres.
  • Bliv introduceret til bankrådgiveren
    Du skal ind og sælge dig selv og din case i banken og som ved alt andet salg, er det langt nemmere, hvis man har en indgangsvinkel til køberen (bankrådgiveren). De fleste banker har deres ansatte med navn og billede på deres hjemmeside. Find ud af om nogen i dit netværk kan introducerer dig for bankrådgiveren. Det gør det meget sværere for bankrådgiveren at sige nej til et møde og en anelse sværere at sige nej til din case. Er du lidt fræk, så googler du vedkommende og forholder dig til de ting, du finder om vedkommende. Det kunne jo være I havde en fælles interesse, som du tilfældigvis kommer til at nævne i introduktionen af dig selv.
  • Vær dig selv og vær realistisk
    Siger måske sig selv, men lad være med at påtage dig en profil, som du ikke er i virkeligheden. Forhold dig realistisk til din forretningside’s styrker og muligheder, men forhold dig endnu mere til svagheder og trusler. Alle ide’er har svagheder, men at du har forholdt dig til dem og ved hvad du vil gøre ved det, er en styrke som bankrådgiveren vil noterer sig og ligge vægt på som en positiv egenskab.
    Du skal også være realistisk overfor, hvad du kan forvente at få af vilkår i banken. Du skal hæfte med alt, hvad du ejer og kan du finde andre kautionister gør det kun sagen bedre. Forvent en rente lige under, men sandsynligvis over de 10 %.
  • Lyt til bankrådgiveren
    Bankrådgiveren lever af at sælge finansiering. Lyt til de muligheder vedkommende kommer med. Det kunne være et bedre alternativ end, dit eget oplæg.
    Er du kritisk overfor bankerne, så lad den blive hjemme. Bankrådgiveren gider ikke at høre om samfundsansvar og de dårligdomme de måske har været skyld i.

Håber ovenstående fif kan hjælpe til, at du opnår finansiering i banken.

Morten Refsgaard

Profil:
Morten Refsgaard har mangeårig erfaring fra den finansielle sektor som erhvervsrådgiver og kreditmedarbejder. Morten kender bankens spilleregler og kan hjælpe med at vejlede iværksættere og andre der har udfordringer med at skaffe finansiering. LÆS MERE HER
Morten Refsgaard er godkendt til at være kapitalcoach og lave finansieringtjek for de regionale væksthuse.

Vil du have hjælp til at få finansiering af din ide?  Tag kontakt til Bankpartner idag