Nye alternativer til banken

Nye alternativer til banken

Markedet for alternativer til banken til danske virksomheder bliver ved med at vokse. Heldigvis, for der er brug dem og deres løsninger til at afhjælpe de udfordringer specielt SMV’er stadig har med at få finansieret deres potentiale for vækst.

CrowdInvest.dk

Efter det startede med rewardbaseret crowdfunding via fx. Kickstarter.com og i Danmark Bommerang.dk, fik vi via Lendino.dk og Flexfunding.dk mulighed for at rejse finansiering direkte via folket som lån (Crowdlending).

Vi har dog længe i DK manglet den sidste mulighed for at rejse egenkapital via folket og derved få medinvestorer i sit selskabet. Det er ændret med lanceringen af CrowdInvest.dk. Investor Crowd funding er ikke for enhver. Først og fremmest kræver det at man enten er et A/S eller at man via et lukket udbud af aktier får kapital til at blive et A/S. Der er en lang række kriterier, som skal være opfyldt før, man er i hus med at få mere egenkapital og får man kun tilsagn på 95 % af det ønskede kapital, falder hele udbuddet. Prisen til Crowdinvest er en initial fee + 5-8 % af det rejste kapital.

Investor Crowd funding giver mulighed for “gratis” penge mod at afgive ejerandele og man har samtidig mulighed for at få en masse ambassadører på holdet og måske vil nogle af investorerne også tilbyde deres kompetencer til virksomheden.

Læs meget mere på Crowdinvest.dk. Mangler man et alternativ så skal Invesdor.com også være klar i DK.

Andelsgarant.dk

Igen et koncept baseret på crowd tankegangen. Med Andelsgarant har man mulighed for at give sine leverandører en ekstra sikkerhed for sin betaling mod evt. at få en længere kredittid. Sikkerheden ligger i at Andelsgarant garantere for betalingen overfor leverandøren.

Prisen er at man indskyder en garantkapital på mellem 20 og 50 % af det beløb, man ønsker garanteret, som afhænger af sin virksomhed økonomi. Når man så har en konkret leverandør deponere man 10 % af fakturabeløbet + en fast fee på 680 kr. De 9 % får man retur, når garantien udløber og/eller du har betalt leverandøren.

Alt efter hvor sund ens virksomhed er, kræver Andelsgarant at man selv binder mellem 30 og 60 % af garantisummen, så løsningen kræver stadig likviditet, men giver en mulighed for at lette sin likviditet, hvis alternativet fx er kontant betaling hos leverandøren og samtidig får man del i et evt. overskud i Andelsgarant.

YouLend.com

Dansk firma som udlåner penge til virksomheder baseret på deres korttransaktioner. Så umiddelbart et produkt rettet mod B2C virksomheder fx detailbutikker og specielt webshops.

Kort fortalt giver YouLend mulighed for først at betale for sin indkøbte vare, når man sælger sine vare. Man vælger fra start en trækningsprocent på sine korttransaktioner som går til tilbagebetaling og derved følger ens tilbagebetaling ens omsætning. De indikere selv trækningsprocenter på mellem 40 og 60 % af ens kortomsætning, hvilket passer med, at man typisk har dækningsgrader i samme niveauer, så man mister ikke likviditet, som man ikke skulle have været af med alligevel, bare på et senere tidspunkt. Det skal bemærkes at de beregner deres tilbagebetaling af omsætningen incl. moms.

Prisen for at låne pengene fastsættes individuelt. De har et priseksempel på 2.000 kr. for at låne 100.000. Mon ikke det er i den billige ende, men det beskrives ikke nærmere, hvordan det fastsættes. Prisen ændrer sig ikke, selvom ens omsætning falder og tilbagebetalingstiden derved falder, så der løber i princippet ikke yderligere renter på, som fx på en kassekredit.

Synes konceptet lyder rigtig spændende, vil dog gerne have set, at fee strukturen var bedre beskrevet og gennemskueligt, men man kan jo starte med at få et tilbud og forholde sig til det, specielt hvis alternativet er et nej i banken.

November first

November first er ikke som de andre 3 alternativer til banken. November First er i stedet en af de første nye alternativer til at foretage transaktioner for dig i stedet for at bruge bankernes transaktionssystemer (betale via netbank, betalingsservice osv).

November first har alene fokus på at give dig billigere og nemmere valutatransaktioner. De har laver valutamarginaler, lavere gebyrer og ikke mindst langt bedre integration til en lang række økonomisystemer, så man spare en masse tid på bogføring af transaktionen og valutakursdifferencer osv.

Andre alternativer til banken?

Er du stødt på andre nye alternativer til banken, så giv da endelig et praj på mr@bankpartner.dk.

Opdateret januar 2018