Bedste Bank for mig

Trods vi bruger banken mindre og mindre, så er der alligevel forskel på de danske banker og derfor hvilken bank der er bedst for dig.

Vi skifter ikke bank særlig tit, men måske man skulle vælge at skifte lidt oftere, alt efter hvilke behov man nu har.

Jeg opdeler de danske banker i 3 generelle grupper:

 

Internetbanker

Internetbanker kalder jeg dem fordi de typisk ikke har nogen filialer eller i hvert meget få. De dækker hele landet og alt kontakt foregår via netbank, telefon og elektronisk.

Af fordele kan nævnes:

+ Lave omkostninger. De vil typisk have nogen af de laveste priser

+ Gennemskuelige produkter og priser. Da tingene skal foregå online, er tingen gjort så simpel som det er muligt.

Af ulemper kan nævnes:

- Ingen personlig rådgivning. Altså hvor du kan sidde overfor en person og få rådgivning omkring boliglån, investering osv.

- Du bliver nemmere et nummer i køen

- Ingen filialer, hvor du kan komme ind og veksle valuta, lave gavecheck osv.

- Ingen muligheder for individuelle løsninger. Alt skal passe i en kasse.

Hvornår skal du vælge en internetbank?

Du skal vælge en interbank, når du bruger en bank meget begrænset og vil undgå de fleste gebyrer. De er ideelle til unge mennesker, som bruger en bank meget begrænset.

Af internetbanker kan jeg nævne: Basisbank, Finansnetbanken, PensamBank

De store finansielle supermarkeder

Bankernes modsvar til Bilka. De har det hele på hylden og filialer spredt over hele landet

Af fordele kan nævnes:

+ De har alle produkterne på hylderne

+ De har effektive arbejdsgange og konstant fokus på at spare omkostninger, så de kan være konkurrencedygtige på prisen

+ Du kan få personlig rådgivning, hvis du er en attraktiv kunde

 

 

Af ulemper kan nævnes:

- Får at holde omkostningerne nede er kunderne rangeret i kasser. Ligger du i den forkerte kasse får du ingen rådgiver, de dårligste priser og ingen opmærksomhed.

- De har samlet deres filialer i store afdelinger. Filialerne er derfor store og der er typisk større udskiftning blandt rådgiverne, så du får måske tit en ny rådgiver

- Deres rådgivere har rigtig mange kunder. Så forvent ikke lige, at de kan huske, hvad dine børn hedder, hvis du møder dem på gaden.

-  Begrænset mulighed for individuelle løsninger. Skal helst passe i en kasse.

Hvornår skal du vælge en finansiel supermarked?

Du skal vælge en finansiel supermarked, når gerne vil have mixet af lave priser og personlig rådgivning

Af finansielle supermarkeder er selvfølgelig de største banker i Danmark: Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit og Sydbank

De lokale pengeinstitutter

Lokal forankret i området. Ligger meget vægt på det personlige og det lokale. Har via samarbejdspartnere  de fleste, hvis ikke alle produkterne på hylderne.

Af fordele kan nævnes:

+ De har lokal indsigt og kender derfor de lokale markedsvilkår fx prisniveauet for huse.

+ Personlig rådgivning er deres speciale og du bliver ikke sat i en kasse.

+ Har nemmere ved at lave individuelle løsninger pga. mindre organisation.

+ Støtter tit det lokale foreningsliv osv. med mange penge

 

Af ulemper kan nævnes:

- Har typisk et højere omkostningsniveau af flere årsager. De er derfor typisk den dyreste type bank, du kan vælge

- De er afhængige af at eksterne samarbejdspartnere kan levere produkter, som andre banker selv har

- Skal du ikke bruge personlig rådgivning ofte, betaler du indirekte for at andre får personlig rådgivning.

Hvornår skal du vælge en lokal pengeinstitut?

Du skal vælge en lokal pengeinstitut, hvis du ønsker at betale for at få lokal og personlig rådgivning. Du betaler i form af højere renter.

Der findes ca. 80 lokale pengeinstitutter i Danmark. Så hvis du ikke kender en, så er det nemmeste at finde en via dette LINK

 

Håber artiklen giver dig et bedre indblik i hvilken type bank, som vil være bedste bank for dig. Husk jeg altid gerne vil give dig et uforpligtende svar på, hvilken bank der er bedst for dig.

oprettet d.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar